"Altid at tro på tingene"
Mathias Dahl har i en årrække drømt om at gøre sig gældende i B-MX2 - både på nationalt og regionalt plan - men en drilsk skulderskade har indtil videre sat en solid stopper for den drøm. Men motocross er en sport hvor det handler om altid at tro på tingene og blive ved at drømme, og derfor har Mathias da heller ikke opgivet håbet. Han fortæller her lidt om sit lange skadesforløb og om hvordan 2014 kommer til at tegne sig for ham.
Mathias Dahl: "Jeg væltede i 2012, i starten af november, på Slotsbjergby, hvor min skulder kom til skade. Siden da blev jeg undersøgt frem og tilbage, og ingen kunne finde ud af, hvad der egentlig var galt med min skulder. Efter en masse sygehusbesøg, undersøgelser, røntgenfoto osv., blev vi henvist til, at opsøge en fysioterapeut. Jeg startede således min genoptræning, midt i sæsonens opstart, og havde ingen forberedelser med. Jeg kørte ikke rigtig sidste år, og BMX2-klassen tog meget hårdt på mig. Det er nogle hurtige drenge, man har med at gøre. Sidst i november 2013, sluttede jeg således min genoptræning, og følte at jeg var på ”toppen“ igen, og kunne således begynde, at træne til det nye år. Efter 4 måneder med fitness/crossfit-træning samt konditionstræning, brød min skade op igen... Hele vintertræningen var således gået lidt tabt. Nu er jeg begyndt til genoptræning endnu engang, og gør alt hvad jeg kan, for at blive klar hurtigst muligt. Jeg mangler dog stadig en masse timer på cyklen.
Jeg synes selv mine forberedelser har været rigtige gode til i år. Mine forældre samt fysioterapeut, har gjort det muligt for at jeg har kunnet komme tilbage igen. Dog at skaden stadig driller er et problem, men alt andet burde være der. I år tager jeg lidt tingene som de kommer. Jeg har ikke sat nogle høje forventninger eller noget decideret mål. Jeg skal køre det min skulder kan klare, og det er forhåbentlig et par DM-afdelinger, SJ Cup, og nogle pokalløb, og hvis alt går efter planen, en enkelt eller to svenske mesterskaber. Min fremtid ser forhåbentlig bedre ud, end den har gjort det sidste års tid. Jeg går på handelsskole i Køge nu, og selvfølgelig tager det også en masse tid. Men jeg glæder mig til at komme ud på banerne, og få en masse fede timer med de andre drenge! Til sidst vil jeg gerne takke de personer som har hjulpet mig sidste år, og som har gjort det muligt for mig, at køre igen i år: Mor og far, ES-Teknik, Stayonstickers, Jopa mx, familie og venner."
