top of page

Game Change - GP Brasilien

VM karavanen var taget halvvejs rundt om jorden endnu engang, for at udkæmpe tredje slag om årets verdensmesterskab i motocross. Beto Carrero lagde underlag til, og kombineret med lidt regn, blev banen både glat og lumsk. Det kostede et par skrammer for mænd og maskiner, samtidig med at Jeffrey Herlings tabte terræn ved sit fravær. Om det får betydning må tiden vise.

MXGP

I den store klasse virkede Antonio Cairoli en anelse mere klar end de andre. Og en anelse mere hjemme på den svære bane. #222 vandt sikkert begge heat. Clement Desalle kæmpede sig hjem på andenpladsen, imens en herligt aggressiv Jeremy van Horebeek tog sig af den sidste podieplads. Gautier Paulin og Max Nagl lukkede og slukkede i top 5.

Resultat, Brasilien:

1. Antonio Cairoli - KTM

2. Clement Desalle - Suzuki

3. Jeremy van Horebeek - Yamaha

4. Gautier Paulin - Kawasaki

5. Max Nagl - Honda

6. Rui Goncalves - Yamaha

7. Todd Waters - Husqvarna

8. Kevin Strijbos - Suzuki

9. Joel Roelants - Honda

10. Steven Frossard - Kawasaki

Samlet:

MX2

I den lille klasse var det hele åbent ved Herlings' fravær, og det var der mange der var klar til at udnytte. Det lykkedes bedst for Arnaud Tonus, der ikke bare vandt GP'et, men også endte med at overtage den røde nummerplade. Glenn Coldenhoff tog sig af andenpladsen, imens Max Anstie sluttede podiet af. Dylan Ferrandis blev nr. 4, imens Honda skylder en kold sodavand til Tim Gajser for femtepladsen.

Resultat, Brasilien:

1. Arnaud Tonus - Kawasaki

2. Glenn Coldenhoff - Suzuki

3. Max Anstie - Yamaha

4. Dylan Ferrandis - Kawasaki

5. Tim Gajser - Honda

6. Valentin Guillod - KTM

7. Romain Febvre - Husqvarna

8. Aleksandr Tonkov - Husqvarna

9. Jeremy Seewer - Suzuki

10. Jose Butron - KTM

Samlet:

Næste gang er vi hjemme i Europa. Arco di Trento venter d. 13/4... og vi glæder os!

Foto: Youthstream 2014 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page