3 kørere fra J.Ø.ARTS Racing er klar til start i Sverige’s MXGP
- Mikkel591
- 5. jul. 2014
- 1 min læsning
Den kommende weekend kommer MXGP-cirkusset til Uddevalla, og J.Ø. ARTS Racing har sikret deltagelse for 3 af teamets kørere i hhv. VM MX1 og EMX250
I VM MX1-feltet skal Nikolaj Larsen endnu en gang vise at hans fart øges lineært med konkurrencen: Nikolaj har ved andre internationale løb vist, at godt nok kører han stærkt herhjemme, men i udlandet får farten lige et par ekstra oktan, og det bliver der så absolut også brug for i det forrygendehurtige MX1-felt.
EMX250-klassen bliver suppleret af hurtige Jonas D. Larsen og stabile Emil Jepsen.
Jonas har til årets ADAC-løb vist imponerende form og fart, og har ambition og skarpt fokus på at blande sig i den bedste halvdel af EMX250-klassen.
Som førende kører i B-DM og bedste B-kører i A-DM er Emil virkelig vokset med opgaven i denne sæson so far, og han glæder sig enormt til at prøve kræfter med det skrappe felt af internationale kørere i Sverige i weekenden.
Tekst/foto: Lars Meller/MXGP