STAFF BLOG: Ting vi ville ønske alle andre vidste om motocross

Du sidder klar. Dannebrog malet i femøren, klaphat på sned og i dagens anledning har du din gamle M. Robert-trøje på. Den lyserøde. Fra dengang mænd var mænd. Og øller i ventezonen var på dagsordenen til alle repræsentantskabsmøder. Familiært klapper du din plejesøn på skulderen. Hans navn har du glemt. Kalder ham kun ”Goonkiller,” og opfeder ham på en diæt af Monster og franske hotdogs. ”Kæft! Bare tag fra, knejt’! Det var hvad der byggede Geboers!” På din TV-skærm toner en klæg type frem. Håret sat med fugeskum, slipset har motiver af små børn der græder og hans ansigtsudtryk minder om et trafikdræbt rådyr på Fontex. Ligegyldigt. Danmark har for første gang vundet Motocross of Nations – ved en fiffig blanding af talent, svineheld og snydepelseri’ – og du er klar til at bryde ud i jubel. Venter kun på notitsen i sportsudsendelsen.

Tingene skrider frem. Nogle knoldesparkere har tabt 18-0 til Dynamo Marrakesh. Nicklas Bendtner er blevet erklæret samfundsskadelig. Og en stor offentlig undersøgelse har påvist, at håndbold i virkeligheden er røvsygt. Kulturministeren har fået en næse for misæren. Du bemærker intet af det. Venter KUN på motocross. Og endelig kommer det! Værten starten med at sige navnene forkert. Kalder flot sporten for motorcross. På skærmen kører billeder af Ole Olsen, og en trialkører der styrter i 1986 ... Din vrede over useriøsiteten får en brintbombeeksplosion, til at ligne lysene i en skæv jordbærlagkage, som du næsten har hentet høtyven og faklerne i skuret, inden du bryder grædende sammen. Hvad er det de ikke forstår?

Der er nemlig mange ting, som offentligheden burde vide bedre om motocross.

- Nej, det er ikke en marginalsport

Familiefesten fuser ud ... Din fulde onkel hænger på din højre skulder. Han har stjålet hatten fra et fugleskræmsel, har tequila i brystlommen og en sveden cigar i mundvigen, efter at have forsøgt at få liv i den med en ukrudtsbrænder. ”Du kjører’ modercikel’, ikke sjandt’?” hikker han fortroligt. Du nikker. ”Ljigesom’ speedway, ik’?” Du ryster på hovedet. Forklarer mumlende at speedway ikke er i nærheden af at være lige så stort, målt på antal udøvere, hverken herhjemme eller på verdensplan. Han skoggerler af den melding. Tror dig ikke over en dørtærskel. Du sukker. Opfattelsen er delt af mange, og en som folk i dansk motocross har kæmpet for at nedbryde i årevis.

- Folk der kører ude i trafikken er ikke crosskørere

Landsbyen er i oprør. En mand fra Bulgarien, har stjålet en tunet knallert, og torpederet det lokale bustoppested, med en promille der kunne slå en bryggerhest omkuld. En hændelse bragt til ophør af landbetjenten, efter at han var færdig med at gnide sovs af skjorten. Og så burde den vel stoppe der, tænker du? Men nej. Medierne har snuppet historien. ”Mand i vanvidskørsel på crosser.” ”Crosserkører ville dræbe skoleklasse.” Og mere af samme skuffe. Lur os om nogen ville blive omtalt som, ”tennisentusiast,” hvis der blev begået mord med en ketcher? Skriv hvad I vil, men lad være at trække verdens bedste sport ned i sølet, og hæfte den på ynkelige stakler, der ingen respekt for menneskeliv har. En morder med en kædesav, gør heller ikke skovhuggere til en impliceret folkegruppe.

- Miljøets bolværk

Galningen har lænket sig til en hasselbusk. Skråler op om miljømord og naturens fjender. Han har syet sin jakke af siv, har læst filosofi på aftenskole og har dedikeret sit liv til at kæmpe for spidsmus og rørsangere, efter at hans kone skred. Hans modstandere er en crossklub, der har gjort alt hvad der stod i deres magt i 6 generationer, for at få et sted at være. Uafhængige afhandlinger, udenlandske erfaringer og forholdsregler betyder intet for miljøgalningen. ”Motocross sviner, ødelægger naturen og skræmmer alle bænkebidere og grævlinge bort!” En idiotisk konklusion fra intetvidende nej-sigere, der alt for ofte lyttes til. Miljømåtter skal der bruges, under en trimmet racermotor, imens der står en kassevogn fra 1765 og bløder diesel ned i søen ved siden af, fordi man absolut skulle straffe to mennesker i Hellerup med en tåbelig afgift ... Listen bliver ved. Internt gør sporten uendeligt meget mere for miljøet, end nogen andre sportsgrene eller myndigheder nogensinde har overvejet.

- Utilpassede rakkerknægte og tomhjernede slagsbrødre

Han kommer imod dig på fortovet. Skaldet, med tatoveringer på issen, dødningehoveder på venstre øjenlåg, og med overarme der kunne rive en fælg af en Audi 100. Du går over på den anden side af vejen. Sådan nogle utilpassede lurendrejere, skal du i hvert fald ikke omgås! Hvad ville de andre i Jean-Paul Sartre-fanklubben ikke sige! Sådanne subjekter hører ikke til i et ordentligt samfund! Vås og tågesnak. Vi hører alle til, på steder hvor der er rum til alle, og det sted er på crossbanen. Det er ikke en bule for kriminelle, som mange kan have opfattelsen af, men derimod et sted hvor alle er lige, et sted der huser alle slags mennesker og hvor selv den største slyngel kan få en fair chance – og ofte komme på bedre tanker samtidig. Det gør venskaber i motocross til noget særligt og hævet over småborgerlige moralbegreber, og samtidig til noget som selv ikke den mest hårdnakkede boldspil-fantast har oplevet, når han var i færd med at proppe romerlys ned i svælget på en anden, over prisen på slatne stadionpølser.

- Pokkers larm!

”Jeg siger dig, jeg hørte selv støjen, så sandt som mit navn er Erling Mowgli Poulsen! Den var ganske tydelig. Hvornår siger du? Iiiii ... onsdags? De kører slet ikke onsdag? Så var det en anden dag, hvor de kører. Hvem? Crossklubben selvfølgelig! Hvad for noget? Og hvad så om der ligger en motorvej imellem? Og 46 kilometer marker, med tre støjvolde? De skal bare stoppe med at køre! Hvorfor? Fordi jeg jo ikke selv har haft noget at gå op i, siden jeg blev steriliseret. Jo, altså, jeg er selvfølgelig dirigent for det lokale båthorn- og tubaorkester. Vi træner i vores baghave alle hverdage, og weekender, og helligdage til klokken 22. Men lad os nu snakke om de forbistrede motorcykler! Deres ene kvarters træningstid, hvert skudår, ødelægger nabolaget!” Man kan kun sukke, når psykotiske naboer forsøger at få lukket baner, og endnu mere, når de bliver taget bare lidt seriøst – en lidt for kedelig generel samfundstendens.

- Rolige individer

I bund og grund er vi slet ikke så slemme. Vi vil bare gerne mødes med forståelse, ligesom så mange andre samfundsgrupper ønsker sig, i stedet for at blive mødt af lamme fordomme.

Heldigvis vinder motocross mere og mere frem, og her på MX-Index er vi helt med på den bølge. Vores sport har så meget mere at tilbyde, og den skævvridning af sport der er sket igennem de seneste 25 år, skal vi nok få losset i smadder, hvis vi sparker i flok!