top of page

Blandet førstedag i Frankrig


MXGP er rykket en tur til Frankrig, nærmere bestemt til St. Jean d'Angely, hvor også en mængde friske danskere er på pletten, for at tage kampen op. Lørdag blev brugt på kvalifikationer, og de hektiske første heat i både EMX125 og EMX250.

Men vi starter dog med Thomas Kjer Olsen, der hele vejen ned ad starten i dagens kvalheat, så ud til at være godt med. Desværre styrtede Thomas i første sving, og startede derved på den værst tænkelige måde. Heldigvis holdt det danske es hovedet koldt, og kørte sig op igennem feltet, så han kører til bommen i morgen som nummer 13. Thomas Covington hold Pauls Jonass fra livet, og kunne tage sejren. Jorge Prado blev nummer 3. I MXGP-klassen stod der Jeffrey Herlings på det hele. The Bullet snuppede starten og tjekkede up, og så kunne de resterende ellers køre om resten. Gautier Paulin tog andenpladsen i kvalheatet, imens Antonio Cairoli blev nummer 3.

Der var fire danskere til start i EMX250, men desværre blev Last Chance sidste stop for Nichlas Bjerregaard i denne omgang. Mikkel Haarup, Glen Meier og Bastian Bøgh Damm kvalificerede sig til de pointgivende heat, hvoraf det ene blev kørt i dag. Her var Mikkel Haarup bedste mand, og danskeren listede sig rundt på den tekniske bane, hvor han kom afsted med en fornuftig syvendeplads. Glen Meier og Bastian Bøgh havde desværre et lille møde i et sving, med andre styrtede kørere, der endte med at koste dem. De har alle en chance igen i morgen!

Du finder alle resultater fra dagen her: http://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

Højdepunkter, MX2 + MXGP:

Højdepunkter, EMX250:

Foto: Paul Weyten

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page