Tomac kronet i mudderfest
Årets sidste afdeling af det amerikanske mesterskab, endte som en regulær mudderfest, men til trods for at himlen valgte at drukne Ironman Raceway i Indiana i regn, så var heatene særdeles spændende!
Højdepunkter:
1. heat - 450:
2. heat - 450:
1. heat - 250:
2. heat - 250:
450 Class
Der skulle gå meget galt, for at Eli Tomac ikke skulle høste sin anden titel i træk. Det var kun Marvin Musquin der kunne gøre noget ved det, ved at vinde begge heat, og samtidig håbe at Tomac missede point i hvert fald det ene. Sådan gik det dog ikke. Eli gjorde hvad han måtte i mudderet, tog en fjerdeplads på dagen, og kunne lade sig hylde som mester. Samtidig ser det ud til, at Team USA kommer til MXoN med momentum i orden, da Open-deltageren for holdet, Justin Barcia, vandt begge heat og sin første overall i tre år. Ken Roczen tog andenpladsen, foran Musquin, der samtidig måtte nøjes med sølv i den samlede stilling. Dagens største bifald fik dog Chad Reed, der kørte udendørs for første gang siden 2015, og veteranen høstede en ottendeplads og et holeshot undervejs.
Resultat, Ironman MX:
1. Justin Barcia - Yamaha
2. Ken Roczen - Honda
3. Marvin Musquin - KTM
4. Eli Tomac - Kawasaki
5. Cooper Webb - Yamaha
6. Tyler Medaglia - Kawasaki
7. Phil Nicoletti - Husqvarna
8. Chad Reed - Suzuki
9. Valentin Teillet - Husqvarna
10. Blake Baggett - KTM
Samlet:
1. Eli Tomac - 527p
2. Marvin Musquin - 511
3. Ken Roczen - 445
250 Class
Og når vi nu snakker om Team USA, så er det jo Aaron Plessinger der skal køre i MX2-klassen. Og skønt han allerede blev amerikansk mester i sidste weekend, så var AP ikke mæt. Tværtimod. Som en blå ubåd pløjede han igennem pladderet og vandt begge heat. RJ Hampshire tog årets sidste andenplads, imens Chase Sexton lukkede og slukkede i top 3.
Resultat, Ironman MX:
1. Aaron Plessinger - Yamaha
2. RJ Hampshire - Honda
3. Chase Sexton - Honda
4. Colt Nichols - Yamaha
5. Justin Cooper - Yamaha
6. Austin Forkner - Kawasaki
7. Dylan Ferrandis - Yamaha
8. Shane McElrath - KTM
9. Michael Mosiman - Husqvarna
10. Alex Martin - KTM
Samlet:
1. Aaron Plessinger - 500p
2. Alex Martin - 390
3. Justin Cooper - 352
Alle resultater her: http://americanmotocrossresults.com/live/archives/mx/2018/index.html?EventID=M1860
Foto: VitalMX/GuyB