top of page

Danmark godt fra land til Coupe de L'avenir


I denne weekend køres den store ungdomsturnering, Coupe de L'avenir, i Belgien, og Danmark har også et hold med! I dag var kvaldag på banen, der svøbte de danske deltagere i et godt lag støv, men på trods af forholdene så var der gode danske resultater på førstedagen. Der deltager tre kørere i hver klasse, og i dag til kvalen', taltes de to første køreres placering, til den samlede kval' for nationen.

I Open-klassen var Mikkel Haarup i en klasse for sig, og det danske stjernefrø dominerede alle tidskvaler', og han vandt også kvalheatet. Lucas Ankjær var ligeledes suverænt kørende - især i kvalheatet - og han sikrede Danmark en tredjeplads i kvalheatet. Det gav en samlet pole position. Tredjeman Magnus Smith, kæmpede også bravt på sin 125'er.

I 85-klassen er Danmark også stærkt repræsenteret, og her var det Tobias Caprani der var hurtigste dansker i kvalheatet. Danskeren sluttede som nummer 6, imens Lucas Bruhn blev 9'er. Det gav også et godt udgangspunkt for danskerne i morgen. Mads Fredsøe var ikke langt efter som nummer 15.

I 65-klassen var EM-sølvvinder Jakob Madsen stærk i kvalheatet, hvor han tog en plads som nummer 5. Jakob Frandsen sluttede som nummer 14, imens Silas Caprani også kæmpede flot i det stærke felt.

Du kan finde alle resultater fra dagen her: https://speedhive.mylaps.com/Events/1601295

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page