top of page

Andenplads ikke nok for TKO


Thomas Kjer Olsen kæmpede heroisk til sjette afdeling af VM i motocross i Portugal, for at holde fast i den røde nummerplade, men desværre var andenpladsen på podiet, ikke nok for Thomas. Desværre var det igen starterne der drillede danskeren. Han formåede at køre en suverænt tilkæmpet andenplads hjem i første heat, men desværre måtte han igen arbejde sig op igennem feltet i andet, og på en bane hvor omgangstiderne var meget ens, så nåede TKO altså kun op på fjerdepladsen. Så hjælper det ikke så meget, at han satte heatets hurtigste tid på vejen. Det gav den samlede andenplads på dagen, men da Jorge Prado samtidig tog begge heatsejre, efter endnu to næsten perfekte starter, så skifter den røde plade altså hænder. Men hey, det er kun den sidste af dem der tæller, ikke sandt? #gotko Mitch Evans tog sidste plads på podiet.

Resultat, Portugal:

1. Jorge Prado - KTM

2. Thomas Kjer Olsen – Husqvarna

3. Mitch Evans – Honda

4. Henry Jacobi – Kawasaki

5. Maxime Renaux – Yamaha

6. Roan van de Moosdijk – Kawasaki

7. Tom Vialle – KTM

8. Adam Sterry – Kawasaki

9. Jago Geerts – Yamaha

10. Mitchell Harrison - Kawasaki

I MXGP-klassen udviklede det sig til en duel imellem Antonio Cairoli og Tim Gajser. #222 lavede dog et par skelsættende fejl i begge heat, og det gav altså TiGa det pusterum han skulle bruge, til at tage GP-sejren. Cairoli er dog stadig i spidsen af den samlede stilling. Arnaud Tonus blev en lykkelig nummer 3 på dagen.

Resultat, Portugal:

1. Tim Gajser - Honda

2. Antonio Cairoli – KTM

3. Arnaud Tonus – Yamaha

4. Clement Desalle – Kawasaki

5. Jeremy Seewer – Yamaha

6. Pauls Jonass – Husqvarna

7. Julien Lieber – Kawasaki

8. Romain Febvre – Yamaha

9. Glenn Coldenhoff – KTM

10. Gautier Paulin – Yamaha

Der var dog også danskere i ilden i andre klasser i Portugal, og især i damernes VM, var de danske deltagere stærkt kørende. Sara Andersen tog i hvert fald hævn, efter et styrt til første afdeling, ved at snuppe den samlede fjerdeplads. Lidt mere, og så skal vi til at se Sara på podiet! Line Dam var også flot kørende, og hun sluttede afdelingen som nummer 7, som også er den plads hun indtager i den samlede stilling.

Nikolaj Skovgaard var også godt kørende i EMX2T-klassen, hvor der igen i dag var point til danskeren, da han sluttede som nummer 12 i andet heat – og også blev 12’er samlet.

Du kan finde alle resultater fra dagen her: http://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx

Foto: Youthstream 2019 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page