Alt i alt, en solid weekend
Mikkel Haarup kørte et virkelig godt GP i Frankrig, på trods af enkelte tilbageslag. Men danskeren fandt noget af det, som han har jagtet de sidste par GP'er, og der var mange positiver at tage med fra weekendens sjetteplads i St. Jean d'Angely - især aggressivitet tidligt i heatet og gode starter. Nu venter to ugers pause, inden turen går til Teutschenthal i Tyskland, hvor Mikkel har tendens til at gøre det rigtig flot.
Mikkel Haarup: "En virkelig solid weekend her i Frankrig, vi har presset på og forbedret tingene hele weekenden. Vi forbedrede vores starter - i første heat kom jeg godt ud over bommen og arbejdede mig op på tredjepladsen. Jeg lå der et godt stykke tid, men jeg lavede et par fejl og mistede nogle placeringer, så jeg sluttede som 5'er. Jeg fik igen en god start i andet heat, og røg lidt frem og tilbage om andenpladsen, inden jeg gik efter en overhaling på anden omgang og styrtede. Jeg samlede cyklen op, lavede nogle overhalingen og kæmpede mig tilbage som 6'er. Alt i alt, en solid weekend. Vi kommer til at ændre nogle ting til næste afdeling, men vi har en god fornemmelse og glæder os til Tyskland!"
Foto: Ray Archer