Casey Karstrøm nummer 9 i verden
Casey Karstrøm strålede stærkt da Junior VM blev kørt i den netop forgangne weekend, da den talentfulde dansker kørte et formidabelt andet heat især, i 85cc-klassen, hvor han lå på andenpladsen og sluttede som 4'er. Lagt sammen med første heat gav det en placering som nummer 9 i verden, og vi fik derfor en status fra Casey, her dagen derpå.
Casey Karstrøm: "Om lørdagen var vi delt op i 3 grupper og jeg kørte i gruppe A. Jeg kørte fri træning og endte på en 3. plads, og så kørte jeg tidstræning og endte også på en 3. plads, så jeg kørte til bom som nummer 7. Om søndagen var alle grupper slået sammen og vi startede dagen med at køre warm up - og her jeg blev jeg nummer 11, selvom jeg ikke følte mig så godt tilpas på crosseren. I første heat var jeg i midten af feltet i starten, men allerede i 3. sving virker min bagbremse slet ikke. Jeg formår dog alligevel at køre mig lidt op på en 13. plads. I andet heat er jeg 2'er i starten og bliver der indtil 6. omgang, hvor jeg ryger ned som 5'er, men jeg kører mig op som 4'er igen og slutter som nummer 9 i verden! Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, og det gik helt kanon. Jeg er stadig meget i tvivl om hvad der skal ske fremover, fordi størrelsen ikke rigtig rækker til en 85'er mere. Men lige nu ser vi frem mod EM-finalen i den kommende weekend! Loket i Tjekkiet er jo en hårdbane, som ikke lige er mit favoritunderlag, men jeg håber på nogle stabile heat og nogle gode point."
Foto: Alexander Svendsen