top of page

Danskerne godt fra start i Loket!


Der var mange danskere i aktion på førstedagen i Tjekkiet, hvor første skridt mod blandt andet at finde de nye Europamestre i 65/85cc blev taget.


MX2

Mikkel Haarup var dog godt kørende i MX2-klassen. Desværre havde danskeren ikke helt heldet på sin side. Efter uheld på de første omgange, havde Mikkel fået kørt sig godt op i top 10, da han desværre måtte ned igen. Det gav en 11. plads på bommen i morgen, men positivt var det, at tiderne var til top 5. Det kræver en god start i morgen, så kan alt ske - men den skal også være der den start, da banen var vanskelig at gøre en graverende forskel på. Sejren tog Lucas Coenen sig af, selvom han dog måtte arbejde for den. Kay de Wolf, der fører VM, havde et voldsomt styrt, der kunne have kostet dyrt, men mirakuløst kom han op igen og kunne køre videre. Oscar Brix kørte et solidt kvalheat, og sluttede som nummer 33.


Resultat, kvalheat, GP Tjekkiet:

1. Lucas Coenen - Husqvarna

2. Sacha Coenen - KTM

3. Liam Everts - KTM

4. Simon Längenfelder - Gasgas

5. Rick Elzinga - Yamaha

6. Kay de Wolf - Husqvarna

7. Karlis Reisulis - Yamaha

8. Andrea Adamo - KTM

9. Camden McLellan - Triumph

10. Ferruccio Zanchi - Honda

11. Mikkel Haarup - Triumph

33. Oscar Brix - KTM


MXGP

Det endte med at udvikle sig til et intenst kvalheat i MXGP-klassen, da Tim Gajser og Jorge Prado satte et højt tempo, og følte hinanden på tænderne. Selvom de var tæt på hinanden gennem hele heatet, var det dog Gajser der trak sig sejrrigt ud af duellen. Jeffrey Herlings blev en lidt distanceret nummer 3, men lod til at have mere i tanken til i morgen. Nikolaj Skovgaard kører til bommen som nummer 35.


Resultat, kvalheat, GP Tjekkiet:

1. Tim Gajser - Honda

2. Jorge Prado - Gasgas

3. Jeffrey Herlings - KTM

4. Jeremy Seewer - Kawasaki

5. Calvin Vlaanderen - Yamaha

6. Romain Febvre - Kawasaki

7. Mattia Guadagnini - Husqvarna

8. Glenn Coldenhoff - Fantic

9. Valentin Guillod - Honda

10. Guiseppe Tropepe - Honda

35. Nikolaj Skovgaard - KTM


EMX85

Dagen startede godt, med at alle tre danskere kvalificerede sig i top 20, og derfor var klar til de pointgivende heat. De måtte dog alle tre lige overvinde en lidt kaotisk start, og bruge heatet på at køre sig frem i feltet, hvilket de også gjorde alle sammen i fin stil. Bertram Thorius sluttede som bedste dansker som nummer 12, efter en flot og stærk opkørsel gennem top 20. Storm Maymann startede ligeså langt nede, udenfor top 20, men fik kørt sig stærkt op igennem, og sluttede som nummer 15. Casey Karstrøm måtte ligeledes komme langt nedefra, udenfor top 30, til en plads som nummer 23 til slut. Lidt bedre starter i morgen, så ser det godt ud for danskerne!


EMX65

Både Willads Gordon og Lucas Taylor kvalificerede sig direkte til de pointgivende heat, og her lavede Willads først en fornem start, inden han fortsatte med at køre et bragende flot heat, med en sjetteplads til slut. Det lover godt for chancerne i morgen! Bravo! Lucas kæmpede også bravt, men stødte desværre på uheld undervejs. Heldigvis får alle EM-danskerne et heat mere i morgen!


MXE

Vitus Horsebøg har indtil videre været stærkt kørende i den mindste klasse, og det blev til endnu to gode heat i dag, for at kunne slutte afdelingen som nummer 8. Det betyder at Vitus nu er på fjerdepladsen i mesterskabet.


EMX2-t

Der blev også kørt et heat i den 2-taktede EM-klasse, hvor der altså ikke er danskere med, og her endte østrigske Marcel Stauffer med sejren til slut. De har også et heat igen i morgen.



Foto: Ray Archer

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page