top of page

- En rigtig fin dag


Det var en tilfreds Mathias Gryning der tog hul på sæsonen, med en tredjeplads i MX1-klassen, da DM startede i Hanherred i søndags. Vi fik derfor et par ord fra ham, om hvordan han oplevede dagen, og om hvordan følelsen er, efter den første afdeling af syv.


Mathias Gryning: "Det var fedt at få skudt løbssæsonen i gang efter en lang vinter, og at have årets første gatedrop. Normalt har vi jo et par vinterløb til lige at få justeret nogle ting, men denne gang gjaldt det med det samme. Det var fedt, men anderledes. I første heat får jeg en rigtig god start og et holeshot, men jeg laver desværre nogle fejl og bliver overhalet. Ret tidligt i heatet får jeg problemer med brillerne og må nøjes med en tredjeplads. I andet heat får jeg ikke det bedste jump i starten, men jeg får drejet godt i første sving og er hurtigt op som to'er. I det her heat er der nogle fede kampe, men dog slutter jeg som 3'er igen. Alt i alt var det en rigtig fin dag. Jeg følte mig i god form og havde egentlig ikke de store forventninger til første afdeling. Så længe jeg kan være med i toppen til hver afdeling, så er jeg klar til at slå til, når der til sidst skal kåres en Danmarksmester på min hjemmebane i Næstved!"

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page