top of page

- Fik vist at jeg godt kan være med


Benjamin Strate tog fusen på alle, og beviste at han, ligesom god vin, bare ældes med ynde, da DM i MX1-klassen blev skudt i gang i søndags i Randers. Benjamin kørte to stabile heat, og ryddede bulen i superheatet, og så kunne han ellers modtage den røde nummerplade, som tegn på at han nu fører serien an. Vi fik ham lige til at tage os igennem dagen, hvor han også lige bekræftede, at det nu er planen at køre resten af serien.


Benjamin Strate: "Det var jo en mega fed dag, der startede perfekt ud med at jeg fik sat en god tid og dermed kvalede ind som 1’er. Jeg vidste godt at jeg havde god fart i cyklen i år, men jeg var alligevel i tvivl om hvor i feltet jeg ville befinde mig, da der jo er ret mange om buddet. Men en god tid gav lidt ro på og så skulle jeg bare få styr på hovedet og køre tre gode heat. 1. heat går rigtig fint. Jeg kommer okay med fra start, men laver desværre nogle dumme fejl, hvor jeg blandt andet får bremset i stå to gange, og vælter en enkelt gang, men jeg ender alligevel som 5'er. Jeg kunne se at jeg havde farten til at være med, hvis bare jeg kunne få styr på mig selv og lade være med at lave fejl, så jeg gik ind til andet heat med oprejst pande. Jeg fik en god start og kom op som 2'er, hvilket var en rigtig fin placering. Så kører vi jo også et superheat, og der tager jeg sgu starten! Jeg fører hele heatet og vinder. Mega fed følelse at kunne få dagen til at spille på den måde. Endelig falder heldet lidt til min side og gør at jeg sidst på dagen kan stå som samlet vinder. Jeg føler jeg fik vist at jeg godt kan være med hvor det er sjovt, så det var fedt! Der er mange afdelinger endnu og jeg skal helt klart blive ved med at gøre hjemmearbejdet for at kunne køre med om den røde plade, da der som sagt er mange hurtige kørere med, så alt kan ske. Til sidst skal der lyde en kæmpe tak til sponsorer, venner og familie og ikke mindst dagens mekaniker - teamchef Jesper. Du fik dagen til at spille!"


Foto: Elisabeth Juulsgaard / BJ Photo

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page