- Fuld EMX125
Storm Maymann har haft en flot sæson, hvor den unge sjællænder har blandet sig i den sjove ende af stort set alle de serier han har kørt. Det har også været en travl sæson, hvor det er blevet til både DM, EM og VM, samt løb i Sverige på 85'eren. Han har dog også sideløbende allerede taget de første skridt på 125'eren, og det er da også den der bliver fuldt fokus til næste år. Det fortæller Storm selv lidt mere om her.
Storm Maymann: "Sæsonen startede sløvt, da jeg døjede med lidt småskader her og der. Jeg blev dog stille og roligt bedre og bedre, og jeg startede med at sætte min YZ85 på podiet I USM 85 i Sverige. Herefter blev der kørt flere gode heat I ADAC MX Masters, da jeg begyndte og blande mig i top 5. Højdepunktet var dog nok EM-semifinalen i Litauen, da jeg selv synes det ikke var langt fra podiet. I 2025 skal jeg køre fuld EMX125, da det bliver førsteprioriteten - selvom jeg selvfølgelig håber på også at DM bliver lagt så vi kan køre det. Til slut et stort tak til alle der støtter og hepper på os!"