top of page

- Gik jo meget fint

Laura Raunkjær kørte to solide heat til VM for kvinder i Spanien i den forgangne weekend, hvor hun fik point i begge, samt karrierens bedste VM-resultat, og ligner en der for alvor er ved at etablere sig i den stærke klasse. Selvom Laura var glad for pointene, så er der dog stadig nogle ting hun gerne vil arbejde på.


Laura Raunkjær: "Jeg havde ikke supernemt ved at finde mig til rette på banen, men sjov det var den. Jeg kæmper stadig lidt med det mentale, så store hop på en ny bane, der havde fået rigeligt med vand, var en udfordring, men jeg kom da igennem med en 17. plads i kvalen. I 1. heat laver jeg ikke en særlig god start, men jeg får sneget mig forbi nogle stykker i de første par sving og så var det ellers bare at holde fokus, og det gik jo meget fint med en 16. plads. I 2. heat følte jeg egentlig bare jeg stod stille de første 10 minutter ... Men så kom der ellers meget god fart på bagefter og jeg kørte mig op som nummer 17. Jeg slutter som 15'er samlet, som er mit bedste resultat til VM. Det synes jeg er godkendt, selvom der stadig skal arbejdes på tingene og så går det da i den rigtige retning."

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page