Hvad skal en landstræner i motocross kunne?

8 år er det siden Danmark sidst skulle finde en ny landstræner i motocross, når Emil Larsen stopper ved årsskiftet, efter en lang periode hvor han har været en force af rang og en helt central figur, i at udvikle Danmark til en endnu mere central spiller på den internationale scene. Der er ingen tvivl om at det bliver svært at efterfølge Emil, samt at finde den rette til at gøre det - skønt der kom rigtig mange kreative bud og gæt på, hvem der kunne være den helt rigtige kandidat, da vi slog det op. (At ikke EN eneste foreslog MX-Index' Skriverkarl, må betragtes som en klar fejl, eller at det danske crossfolk har et alt for realistisk virkelighedsbillede, og ikke vægter frankfurterspisning og pral, som essentielle evner for en landstræner. Skammeligt!)

Den nye landstræner skal tage over hvor Emil slap, som en figur der fortsat kan hjælpe med at gøre Danmark synlig i international motocross og hjælpe vores talenter frem til store resultater. En der kan få sporten til at gro og på mange planer, være et professionelt, sympatisk og dragende ansigt udadtil for for Danmarks største motorsportsgren. (Det er motocross, glem det nu aldrig.)

Så da meningerne som nævnt var mange - med god grund, for det skal og er enhver crossfans pligt at gå op i, hvem der ender med at sidde på posten, så tænkte vi lige at vi lige ville give vores besyv med, og nedfælde hvad vi synes den kommende danske landstræner skal opfylde, for at være perfekt egnet til jobbet. For det kræver lidt mere, end hvad man måske lige går rundt og forestiller sig.

Faglighed. Det siger sig selv, at der først og fremmest skal være helt styr på, hvad motocross i sin grundsten går ud på og hvordan man sikkert, hurtigst og bedst bliver bedre til det. Det skal være en der ikke bare stiller sig i et sving og fyrer albuerne op, hver gang en kører kommer forbi, og så ellers vender tilbage til de 13 følgere på TikTok. Det skal ikke være en der bare står der for at klappe af lille Orla, så hans mor og far bliver glade og køber klister til PW'eren med trænerens logo på, men en der har et skarpt øje til hvad der skal til for at gøre hver kører bedre. Hvor der skal sættes ind, hvordan der skal sættes ind og ikke mindst har en rygsæk fuld af værktøjer til at gøre enhver type kører bedre. Uanset alder. (Ro på, alle ved at sådan en OB-kriger intet nyt kan lære. Vi mener de andre.) Det skal være en der har fingeren på pulsen, der kender til alle nye strømninger i sporten og som ved hvilke mekanismer der er aktuelle. En som ved hvad der rører sig og er helt inde i, alt hvad der foregår i dansk og international motocross.

Alsidighed. Motocross er et næsten absurd samspil af rigtig mange ting på en og samme gang, og man bliver ikke god til det, hvis ikke man har fokus på det hele. Derfor skal en landstræner have god forståelse for alle aspekter. Det at køre på cyklen er som sagt en altoverskyggende vigtig ting, men en landstræner skal også have god forståelse for fysisk træning, for opsætning af cyklen, for empati, og ikke mindst til alsidig mental træning. Ingen kører er ens, og hvad de har behov for mentalt for at stråle, kan variere i høj grad. Derfor skal landstræneren også kunne sætte sig i deres sted, og ikke bare køre på med devisen, det-her-virker-for-mig. ("Kan du ikke vinde, din lil' svækling? Så giver du ikke nok GAS! Hvor er nu min sponsorerede rumænske proteindrik?")

Strukturering. Der er mange ting der skal planlægges på en sæson som landstræner. Ét er hvilke løb der skal deltages i, men så er der træningssamlinger, møder, papirarbejde, kontorarbejde, rejsedage, og alle de tusinder af undtagelser, pludseligt opståede situationer og igen syndfloder af spørgsmål fra kørere, forældre, teams, trænere og sponsorer. Det hele sammenholdt med et budget der skal overholdes. Så hvis der ikke er overblik og en evne til at planlægge stramt, så holder det ikke. Så kommer der aldrig ro på til de vigtige ting. ("Jo, jo, den er knasfin. Vi holder briefing ude på lokummet, mens din lillesøster kører trækket gennem Kassel, Henning. Sæt hende på min No Fear-taske så hun kan se ud over rattet. Skal nok blive pis'godt! MXoN, her kommer vi!")

Indlevelse. Det skal betyde noget for en landstræner. Det skal betyde noget om vi vinder og taber. Det skal betyde noget at de danske kørere har succes. Der skal være nerve, gnist og gejst hele vejen igennem. Uanset om det er til VM for hold, eller bare til en træningssamling på en råkold efterårsdag. Det skal smitte af på kørerne, at det er fedt det her vi laver, og at sport altid er følelser. Hvis sport bliver uden følelser, så bliver det ligegyldigt. (Udover hegnet og lapperne i vejret! Brøl på læberne og "dræb" på pitboardet.)

Ambitioner. Her forstås i forhold til at få de danske kørere til at vokse mest muligt, og have ambitioner om at vi som nation skal ud og blande os med toppen af Europa. At vi skal være repræsenteret på de største scener og som landshold når chancen byder sig. En landstræner skal løbe den ekstra meter og stemme de ekstra dørklokker, så det kan lade sig gøre. Vedkommende skal presse på for at få ambitionerne opfyldt, hvis der bliver sat begrænsninger i vejen. De skal turde stille sig op foran de øvrige beslutningstagere i DMU, og kræve handling, eller proaktivitet, hvis det er påkrævet. ("For sidste gang ... Vi bliver ikke bedre hvis landsholdets eneste ambition er "at fyre pisset af," hvert år. Og det eneste løb vi prioriterer er Gris På Gaflen ude i Slangerup ...") (Hænderne op, alle der er med på den obskure reference.)

Samarbejdsevner. Motocross - især når man kommer op på højt plan - er en samarbejdsøvelse af en anden verden. Der er kørere, forældre, teams, baner, trænere og mange andre ting der skal spille sammen hele tiden, og landstræneren skal være i stand til at få det hele til at glide, så resultatet bliver bedst muligt. Det kræver en uhyre voldsom evne til at arbejde sammen med et væld af andre mennesker, der hver især har deres egne tidsplaner og deres egne dagsordener. Kan man ikke få det hele til at spille sammen, så bliver det svært at holde fokus på det vigtige. (Fleksibilitet, orden og velorkestrerede kompromiser er vejen frem. Måske en krøllet halvtredser afleveret på rette sted en mørk nat.)

Koldblodighed. Der kommer til at være svære valg, når man er landstræner. Der vil være øjeblikke hvor man bliver tvunget til at vælge kørere fra - måske kørere man har et rigtig godt forhold til. Og tidspunkter hvor det ikke kan være anderledes. Der vil være øjeblikke hvor man pludselig bliver udpeget som skurken af internetdomstolen, hvis noget går skævt. Det kan endda være helt ufortjent. Her skal en landstræner have umådeligt - og til tider urimeligt - meget is i maven. Landstræneren skal tro på at det de gør er det rigtige, og være i stand til at sætte jobbet over personlige relationer - og kunne stå upåvirkelig, uanset hvor meget folk skriver de er dumme på Facebook. Vedkommende skal vide hvornår de skal tale og hvornår de skal tie stille. De skal vide at holde anliggender internt, og at holde kortene tæt til kroppen. (Bortset fra til os her på MX-Index, selvfølgelig. Som et par ægte duksedrenge sladrer vi kun når vi må. Der kunne Statstidende lære noget. Fnatmider.)

Flamboyance. Der er nødt til at være en vis glød omkring en landstræner. Det skal være en der ikke forsvinder i mængden når vedkommende er ude til for eksempel et VM. ("Vores chef? Ham får du nemt øje på. Det er ham med Sinisalo-tøjet og hårnet af titanium.") MXGP er efterhånden blev så stort et menageri, at man hurtigt kan drukne. En landstræner skal kunne spottes i flokken - og have flair for at bevæge sig rundt i ryttergården - selv på de største scener. Vide hvordan det hele foregår, hvem man skal snakke med, og kunne skabe gode relationer til de vigtigste spillere i sporten - teams, teamtrænere, officials - for på den måde at kunne give Team Danmark de bedste betingelser, sig selv de bedste betingelser og hjælpe talenterne med at navigere i en verden, der kan være svær at finde sig til rette i. Eller hjælpe dem med at få foden indenfor i et team. ("Så er det sgu om at spise pomfritterne op, snothvalp! Har fået dig ind hos fabriks-Cagiva! Ellerhvadfandendetnuhed ... Dem i 508'eren der har parkeret nede på vaskepladsen ...")

Selvbevidsthed. I takt med at de danske talenter opnår mere og mere, så kommer der også mere fokus på dem. Når flere har potentialet til at blive egentlige stjerner - og har muligheden for at realisere det - så vokser selvbevidstheden også, i takt med følgere på Instagram. Der kommer måske til at være kørere, der kan det hele på den anden tid, og ikke vil lytte til fornuft eller saglig kritik. Så uanset om de kommer lige ned fra podiet med bronzen, så skal en landstræner stadig være selvbevidst nok, til ikke at lade sig tryne og kunne komme med råd og vejledning. Vedkommende skal være i stand til at se alle som sin ligemand - også sportens absolut største stjerner. ("Jeg er sgu da ligeglad om du vandt. Det var primært fordi du havde din makker Koblings-Krede til at hælde guldøl i de andres tanke. Hvad med at du i stedet startede med kvitte smøgerne ...")

Charme. Landstræneren er tit der hvor medierne går hen, når det drejer sig om motocross og udtalelser herom. Især når det drejer sig om medier der ikke normalt dækker sporten. En mulighed kan derfor dreje sig om ti minutters indslag, hvor det hele kommer ned til om landstræneren kan sælge, hvorfor motocross er det fedeste i verden, og udøverne er værd at følge for alle og enhver. Derfor er det umådeligt vigtigt at en landstræner kan fortælle medrivende og passioneret om sporten, mens hans karakter virker sympatisk for hr. og fru Danmark hjemme ved kakkelbordet. Ligeledes hvis der skal snakkes med sponsorer - eller et potentielt team til et dansk talent - så skal landstræneren kunne få sine pointer igennem og hurtigt skabe pondus og respekt bag sine ord.

Sympati. Og som en sidste ting, så gør det ikke noget landstræneren er en knasfin chef, der er både afholdt og behagelig at være sammen med. Det er vores klokkeklare vurdering, at stort set alle andre punkter bliver nemmere at opnå, hvis det her punkt er opfyldt fra start.

Det er lige som vi ser de vigtigste ting en landstræner i motocross skal kunne. Det er meget. Og det er ikke nogen nem tjans. Bestemt ikke. (Til trods for hvad alle os internetkrigere så mener, når vi sidder og kører bajer i næbbet hjemme på divaneseren.) Men det er en yderst kritisk rolle for dansk motocross, så den må og skal ikke tages for let på. DMU meddeler at man allerede har startet processen med at finde en ny landstræner, og man forventer at have en klar til at præsentere, når vi rammer årsskiftet. Det er en proces vi følger i spænding.