- Håber at kunne fuldende mit mål
Laura Raunkjær var stærkt kørende i lørdags, da DM for kvinder lagde vejen forbi hendes hjemmebane i Hedeland, og det blev da også til en heatsejr i første heat. Det blev til en andenplads på dagen for Laura, der havde håbet på mere, men dog kan glæde sig over et fint første heat, inden turen i den kommende weekend går til Afyonkarahisar i Tyrkiet og VM-finalen.
Laura Raunkjær: "DM på hjemmebane er altid en fornøjelse og jeg indfriede mine forventninger. Min start i 1. heat hjalp mig rigtig meget og jeg kunne køre først forbi målflaget. I 2. heat gjorde jeg det lidt svært for mig selv. Jeg fandt en rytme til sidst, men jeg blev for ivrig og måtte en tur i jorden og sluttede som 2’er. Jeg er mere end tilfreds med min kørsel og det er god forberedelse til VM i Tyrkiet - men jeg er stadig ærgerlig over at jeg ikke endte øverst på skamlen. Jeg ser frem til sidste afdeling af VM her i weekenden og jeg håber at kunne fuldende mit mål, som har været at samle point i alle de VM-heat jeg har deltaget i, i år."