- Jeg tror på det. Det gør jeg altid!

Mikkel Haarup havde sin bedste sæson nogensinde i 2022. Fire gange var han på podiet, og langt hen ad vejen var han i spil til de samlede topplaceringer i MX2-klassen. Den vigtigste ændring efter i år er dog nok i hele atmosfæren omkring danskeren, der skiftede fra at være hvor den var sidste år, til at gøre Mikkel til en man kan regne med gør sig gældende hver gang. Vi satte os derfor ned med det danske es, for at snakke sæsonen igennem, og der var meget at snakke om. For "det er eddermame' jysk at køre på podiet i VM, efter at have trænet hele vinteren på en mark."

Mikkel Haarup: "Det var en rigtig god sæson for mig, sådan overordnet set, men de tre sidste afdelinger blev svære. Det startede med at jeg blev syg, og vi havde svært ved at finde ud af hvorfor. Så det blev bare ved. Vi har så nu fundet ud af at det var en kombination af stress og så at jeg spiste forkert. Overtræning. Mange rejser. Egentlig sygdom. Mange ting. Men vi har fået styr på det nu. Jeg begyndte at skrive ned hvad jeg spiste, og det viser sig, at jeg har kørt min krop i dvale, ved ikke at spise nok. Det sætter alting på stand-by. Det bidrog i stor stil til min svære sæsonafslutning. Det var en hård periode, men vi er videre nu, og vi har lært en masse på vejen. Det er noget nyt. Jeg har haft min erfaring med skader i karrieren, men ikke at spise nok ... Det har været virkelig bizart. I de sidste tre uger har jeg fået det godt igen, og jeg kan træne hårdt igen, ligesom jeg plejer. Det har været virkelig hårdt. Mit humør er bedre når jeg kan træne som jeg kan."

"Mit helbred var dog ikke de eneste problemer vi havde. Vi havde mange motorproblemer. Det er virkelig drænende for kroppen, og påvirkede mig meget - og mine resultater. Vi var igennem en dårlig periode, hvor jeg mistede mange point. Det er noget der påvirker mig psykisk, når jeg ikke kan levere på niveau. Jeg følte virkelig at jeg kunne vinde et GP på en god dag, og den følelse har jeg stadigvæk. Men jeg kigger altid på det med professionelle øjne, når noget fejler. Der er ikke andet at gøre. Jeg vidste godt, at hvis vi skulle komme igennem sæsonen med lidt point på kontoen, så var der kun én måde at få folk til at arbejde sammen. Det var ved at smile, holde moralen oppe, og være hjælpsom hvor jeg kunne. Så det gjorde jeg. Mit resultat og min egen indsats er vigtig for mig, og jeg kører altid for at vinde. Den eneste måde jeg kunne vinde her, var ved at samarbejde og få folk i teamet til at gøre det samme. Jeg prøvede derfor på alle mulige måder at få folk til at være afslappede, selv når vi havde to DNF'er. Der var kun én vej: Ind og få det fikset, og så videre. Jeg gjorde hvad jeg kunne, for samarbejdet kom virkelig på prøve. De problemer vi havde, var ikke noget der bare lige kunne fikses, men man får ikke noget ud af at skælde ud og skabe sig. Vi blev nødt til at holde sammen.

Det var selvfølgelig stadig frustrerende. Jeg havde vist at jeg kunne være med, og vi havde en god cykel. Jeg følte at vi var på højde med KTM og Yamaha de første par afdelinger. Tingene begyndte at flaske sig og jeg kom på podiet. Vi var med de andre teams, og viste hvad vi kunne når det kørte. Derfra tror jeg at de fik udviklet deres cykler endnu mere, mens vi rendte ind i problemer, og så løb vi tør for gas. Vi måtte drosle min cykel ned, for at undgå problemerne, og det er svært at være med, når man ikke kan bruge materialle fuldt ud. Især fordi vi alle sammen viste - og så - hvad cyklen og jeg kunne, for fuld damp."

"Min vintertræning kommer igen til at foregå i Danmark. Der er ingen tvivl om at det virker for mig. Jeg har fået lavet et fantastisk setup herhjemme, og bare fra sidste vinter, er det blevet meget nemmere med min træning her. Jeg har finpudset mit program, og rette småting fra sidste vinter. Jeg ved at det virker og jeg tror på det. Det er sagen. Jeg har faktisk anskaffet 450'ere at træne på her til vinter, for at de skal føles noget mere som mine løbscykler til VM. Så det er hvad jeg kører på lige nu. Jeg skal dog også et par gange til Spanien, for lige at få noget sol, og træne nogle andre baner, og så skal jeg faktisk en tur til TiGa-land i Slovenien. Jeg begyndte at snakke med Tim en del i år, fordi min kæreste og han kan snakke samme sprog, og så spurgte han om jeg ikke kom forbi, så det har jeg tænkt mig at passe ind i min vintertræning.

Så jeg står selv for den del igen, og så udvikler teamet på 2023-crosseren. Steve har sagt at mine løbscykler skulle være færdige i slutningen af december, så det håber jeg på. Det er noget før end jeg kunne prøve dem inden denne sæson. I det hele taget føler jeg stadig at jeg samarbejder godt med Steve, så jeg er optimistisk omkring næste år. Der har været ting der har været frustrerende i år, men det har også været min bedste sæson nogensinde.

Jeg går efter at blive verdensmester næste år. Der skal gå noget helt galt, hvis ikke jeg går efter titlen. Jeg tror på det, og det gør teamet også. Jeg ved at jeg kommer til at kæmpe med Geerts, Längenfelder, Kay, Benistant og Everts måske. Men jeg tror på det. Det gør jeg altid."