Jorge Prado tager udfordringen op i USA
Det er blevet december, og der er snart kun en måned til at AMA Supercross starter op, traditionen tro i Anaheim. Vi skal nok sætte noget fokus på, når tid er, men for nu kan I jo lige starte med denne her. For det har været rygtedes på må og få hen over det glade internet, at forsvarende verdensmester i MXGP-klassen, Jorge Prado, pønsede på at stille op til de tre første afdelinger af mesterskabet i SA. Og nu skulle den så være bekræftet! El Niño starter sin sæson med tre omgange i ringen mod de bedste indendørs, og det skal blive spændende at se hvordan det kommer til at gå! Spanieren var en tur i USA for at træne netop supercross efter Motocross of Nations, men skød siden et fuldt skifte til den anden side af dammen ned, med en forlængelse af sin VM-aftale. Da VM dog som bekendt - og desværre - først starter i marts, er der imidlertid fint tid til liiiiiige at se hvor han egentlig ligger henne i feltet over there.
Vi holder selvfølgelig et vågent øje med det amerikanske mesterskab i supercross, fuldstændig ligesom vi plejer, og det her er jo bare ekstra krydderi, til hvad der tegner til at blive en spændende sæson!