top of page

KTM bekræfter omfordeling af roller for 2023


KTM har de seneste dage udsendt pressemeddelelser omkring teamstrukturen for næste år, samt bekræftet deres lineups for MXGP og MX2, både for Red Bull KTM Factory og for Red Bull Factory Gasgas.


Den helt store nyhed, er at Antonio Cairoli tiltræder som Team Manager for Red Bull KTM Factory. MXoN blev legendens sidste professionelle løb, og nu er han altså klar som manager i stedet. Det forlyder at han skal dele rollen til dels med Joel Smets, der ellers har siddet som Team Manager i år. Efter ordlyden at dømme, kunne det godt tyde på, at Smets' rolle bliver mindre, men det er kun vores tolkning. KTM bekræfter i samme ombæring, at Jeffrey Herlings bliver ene mand i MXGP-klassen, mens Andrea Adamo og Liam Everts tørner ud i MX2, som allerede udmeldt.


KTM har dog tilsyneladende fundet ud af at der skal gøres noget, for at give moder-brandet, lidt mere synlighed i 2023. Derfor er det succesfulde SM Action satellit-team også blevet skiftet fra Gasgas til KTM.


I forlængelse af udmeldingen omkring KTM i VM, udsendte man så også nyt for Red Bull Factory Gasgas. Her bekræfter man at Jorge Prado og Mattia Guadagnini vender tilbage i MXGP-klassen, og Simon Längenfelder igen er ene fabrikskører i MX2, til den nye sæson. Den største ændring bliver i ledelsen, hvor Davide de Carli bliver endeligt team manager. Det gør han fordi farmand, Claudio de Carli, får position som motocross manager hos KTM i stedet, hvor han skal holde øje med det hele, mere overordnet.


Med hensyn til Husqvarna, så fortsætter man så vidt vides med Nestaan-teamet som fabriksteam i MX2. Men som det ser ud lige nu, så kommer der ikke en fabriks-Husqvarna 450cc i VM i 23. Det håber vi når at ændre sig.


En interessant fodnote omkring VM 2023, er at det allerede nu ser ud til at virke, med det sænkede startgebyr for kørere der ikke skal køre alle afdelingerne. Nyheder om kørere der rykker op i VM MX2, dog formentlig uden de oversøiske afdelinger, skal snart tælles på tæerne også! Det lover også godt.


Foto: KTM

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page