Lucas og Sacha Coenen sammen hos KTM - Lucas i MXGP-klassen!
VM-sæsonen er måske slut, men det betyder at vi går ind i en spændende tid, hvor mange af brikkerne til næste års sæson falder på plads. Og et af de helt store spørgsmål, har været hvordan KTM ville splitte op og samle sig i ryttergården. Og i dag er en af de helt store brikker så blevet afsløret. For brødrene Coenen samles hos Red Bull Factory KTM - den del der skal ledes af Davide de Carli - og som har stået bag Gasgas fabriksteamet de sidste par sæsoner. Og det er ikke alt. For mens Sacha fortsætter i MX2-klassen, så tager Lucas Coenen skridtet op i MXGP-klassen!
Hvor det efterlader resten af feltet - og KTMs kørere - får vi at se, men vi forventer der kommer flere bekræftelser i den kommende tid!