top of page

- Manglede bare lige det sidste

Sammen med weekendens Motocross of Nations blev der også kørt bLU cRU-finaler for alle Yamahas vordende talenter fra hele verden - løb som danskerne har tradition for at blande sig i toppen af. Og det gjorde de også i år, med en dansker i hver top 10. I 65cc blev Lucas Taylor bedste dansker på sjettepladsen - skønt han havde tempo til mere - og det fik vi ham lige til at sætte lidt ord på.


Lucas Taylor: "Det var en weekend jeg havde set meget frem til. Under den frie træning lørdag morgen, lavede jeg en dum fejl som kostede mig en hård tur i den engelske muld. Besvimede kort, men efter 10 minutter fik jeg grønt lys til at køre på banen igen - det lykkedes mig at sætte en tid som 6'er. I første heat fik jeg ikke den bedste start - jeg runder første sving omkring P10 og får mig kørt nogle pladser op, før jeg desværre rammer en kører som vælter foran mig og det gør at jeg selv vælter. Jeg kæmper mig igen op efter styrtet og ligger P5, da jeg igen laver en fejl som koster mig en tur i jorden. Jeg ender heatet som 6'er. Det var bestemt ikke det vi kom efter. Jeg synes min indsats var hvor den skulle være, men jeg manglede bare lige det sidste for at være hvor jeg ville. Nu krydser jeg fingre for at jeg måske er en af de 2 heldige som får et af de 2 wildcards som bliver uddelt. Uanset hvad, så var det en mega fed oplevelse at få lov til at kører på min Yamaha YZ65 blandt verdens bedste."


Foto: Infront Moto Racing 2024 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page