Nicolai Skovbjerg til start i VM på Sardinien!
Danske Nicolai Skovbjerg er startet rigtig godt ud på 250'eren, hvor han allerede har markeret sig særdeles stærkt og positivt, på trods af at sæsonen kun lige er gået i gang. Og nu får det danske talents sæson endnu en premiere, da Nicolai kommer til at VM-debutere i MX2-klassen, når feltet rammer sandet i Riola Sardo om under to uger!
Det betyder ikke alene endnu en dansker i VM-feltet, men samtidig også at Nicolai og hans Wozniak MX Racing Team Yamaha, kommer til at tage favntag med VM for første gang, på et sandet underlag, hvor han føler sig overordentlig godt tilpas. Noget der bliver særdeles spændende at følge, og bare gør tredje afdeling af VM, endnu mere spektakulær.
Så skriv det i kalenderen, så du kan være helt sikker på både at være klar til at følge afdelingen på Sardinien på Discovery+ og på racedaytråden inde på Motorsport på Discovery+. Det bliver endnu en stor weekend!
Foto: Full Spectrum Media