Oliver Schmidt med top 10 i Esbjerg
Oliver Schmidt er en af dem der har arbejdet sig stille og roligt ind i det, og med en top 10 i MX1-klassen i Esbjerg, går det den rigtige vej resultatmæssigt! Vi fik derfor en snak med ham om DM-afdelingen i søndags, og om hvad han håber for finalen i Næstved!
Oliver Schmidt: "Søndag til DM-A var jo en god dag! Ieg startede dagen ud med at kvale' som nummer 10, hvilket er den bedste kvalø jeg har lavet til dato. I første heat får jeg en dårlig start, men jeg får hurtigt kørt mig op som nummer 10. Der ligger jeg nogle omgange hvorefter jeg går lidt død for kræfter. Jeg slutter som nummer 12. I andet heat får jeg en noget bedre start og ligger som nummer 9 det meste af heatet, men slutter som nummer 10. Jeg har egentligt ikke de store forventninger om noget da jeg tager et løb ad gangen, men det er klart at en top 10 placering giver blod på tanden og jeg vil forberede mig så godt så muligt til finalen på Nisseringen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke mine sponsorer og dem som gør det muligt for mig. #MiljøExperten (Per Meldgaard) #AGBLIK #Hetag tagdækning nord A/S #Mul10 ProSafe #Moveo vvs og energi #Byens stilladser #Villadsens mc #SR Hydraulik #Easy mx"