top of page

- På ingen måde min weekend

Malou Jakobsen har været fornemt kørende i år, men til svensk mesterskab i Tibro i søndags, var heldet ikke med den talentfulde dansker. Hun fortæller selv lidt mere om dagen her.


Malou Jakobsen: "Jeg tilstår, jeg synes egentlig nok at jeg plejer at kunne finde ja-hatten frem efter en løbsweekend, som ikke er gået efter forventningerne - men Tibro løbet var bare mere end træls … En omgang mudderræs stod vi overfor igen. Tidstagningen var fyldt med gule flag det meste af tiden, hvilket gjorde at det var svært at sætte en ordentlig omgangstid, men P3 blev det til.


I 1. heat jeg kom super fint afsted over bommen, og var 2'er til en start. Jeg forsøgte at presse P1, så hun forhåbentlig lavede en fejl, men banen var mere eller mindre kun et spor, og da jeg selv blev presset bagfra tog jeg en beslutning om ikke at oversatse. På 2. sidste omgang bliver jeg desværre ramt af en omgangskører. Jeg formår at holde den, men taber fronten i svinget efter, som desværre gør at jeg mister 2 placeringer og må tage til takke med fjerdepladsen.


I 2. heat får jeg en virkelig dårlig start. Jeg startede ud omkring P7. Jeg formåede dog at komme op på P3, hvor jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at presse P2, men jeg lavede fejl på fejl, og måtte tage til takke med en 3. plads og dermed misse podium i denne omgang. Det ved jeg at jeg kan gøre bedre. Tibro var bare på ingen måde min weekend!"

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page