STAFF BLOG: Kunsten ALDRIG at nøjes

Motocross vokser. Vi har i lang tid været Danmarks største motorsportsgren, målt på antal udøvere, men vi vokser også i danskernes bevidsthed. Med GOD grund. De danske drenge og piger gør det blændende internationalt, talenterne knokler på, vores hjemlige serier er proppet med spænding og dramatik, og det er en sportsgren, der bare fortsætter med at henrykke både ung og gammel. En sportsgren der disker op med action, drama, eventyr og store personligheder og karakterer, gang på gang.

Derfor skal vi huske hinanden på, at vi skal stille krav til, hvordan vores sport præsenteres – og hvor meget. Hvor meget omtale den får, og ikke mindst, hvilken omtale den får. Vi er noget folk GERNE vil se og høre om – det har vi bevist – så derfor skal vi lade være at føle os heldige, og opføre os som indfødte, der for første gang ser et fotografiapparat i lapperne på en khakidækket eventyrer, hver gang et stort medie, blot nævner ordet motocross. Vi skal mose på, så de ikke kan undgå os. Vi skal huske at vi ikke er Dansk Korrespondance-Ludo for Undulater Forbund, og at rigtig mange mennesker kender til motocross.

Derfor er det UHYRE vigtigt at vi stopper med at nøjes. For hvis vi trækker på skuldrene og siger ”pyt,” når medierne præsenterer vores sport mangelfuldt og som noget marginalt, så kommer de aldrig til at tage os seriøst. Vi skal tage os selv seriøst først.

De fleste crosskarle og -kvinder er rørende enige om, at vi fortjener at blive set mere. De danskere der gør det godt skal have anerkendelse, og vi står og tripper hinanden over tæerne, for at vise vores sport frem.

Der hvor der skal arbejdes, er at vi falder på halen, når blot en eller anden med et kamera kigger forbi. Eller når der blot nævnes noget med motocross. Så har vi tendenser til at anerkende os selv som en bagatel og noget for en lukket kreds. Vi er ingen af delene. Der er masser af motocross i TV, der er masser af interesse, så vi skal til at sørge for, at vores sport bliver præsenteret som noget den brede befolkning faktisk kan følge med i.

Men vi skal også se os selv i øjnene. Det kan godt være mange mennesker tænker på motocross som en nichésport, og prompte galper, ”sPeEdWaY!” når der snakkes om motorcykelsport, men vi må ALDRIG adoptere den tankegang selv. Vi kan sagtens blive enige om at motocross fortjener mere opmærksomhed, når vi snakker sammen ude i ryttergården – vi skal støtte hinanden, så vi også tør sige det højt, når udenforstående hører efter – OG vi skal sørge for at det afspejler sig i det vi gør og det vi viser. I en sport hvor vilje er så stor en del af succesen, bør vi tage viljen med os ud i alle aspekter af sporten.

Så hvad skal vi for eksempel IKKE nøjes med? MX-Index’ giver dig et par eksempler:

1. Når medierne skriver om Thomas Kjer Olsen, Mikkel Haarup og de andre, og om VM, så skal billederne for eksempel være opdaterede. At trække et billede fra 2016, fra en eller anden fotobank, som en hovsa-løsning, er ikke gavnligt for sporten. ALLE medier i Danmark har adgang til dugfriske fotos af TKO og de andre, OG de får en pressemeddelelse fra DMU efter hver VM-afdeling. Når de konsekvent ignorerer at bruge opdaterede billeder + billeder hvor man faktisk kan se kørernes ansigter, så sender de vores sport endnu længere ned i dyndet. Så giver de danskerne en følelse af, at det ikke er noget man skal tage seriøst.

2. Når der bliver skrevet om motocross, så skal der ikke deles noget, hvis der bliver brugt termer fra andre sportsgrene. Indrømmet, de fleste sportsjournalister tog deres uddannelse, fordi de elsker boldspil, og det er helt fint. Men de termer skal ikke bringes over i motocross. Så vi skal ikke nøjes med at et MX-team kaldes for et hold, eller at MX2-klassen til VM, bliver beskrevet som ”juniorklassen”, på grund af aldersgrænser. Så har man ikke lavet research der var god nok.

3. Motocross og de danske kørere behøver ikke introduceres hver gang man starter en artikel. På den måde siger journalisten: ”Der er jo alligevel ingen der ved hvad det går ud på, nogen der ser det, eller interesserer sig for det.” Så zap væk, næste gang nogen starter med at introducerer motocross. ”Motocross køres på motorcykler i terrænet …” Stop! Vig bort, usle blækkuli!

4. Vi skal ikke nøjes med at være en sportsgren i mængden. Vi skal tro på aspekterne i den, vi skal tro på vores historier, vi skal tro på vores udøvere, og vi skal tro på dem der holder det hele i gang – dem med flag, dem med skovle og dem i gravemaskinerne. Vi skal ikke nøjes med at tro på, at vi ikke er mere værd. Vi skal ikke nøjes med at tro, at det jo bare er sådan det er, og det kan vi ikke lave om. For tro os når vi siger, der sidder ikke nogen lobbyister for fodbold eller håndbold, og tænker over, at det er synd for os, når de tramper os ned i sølet for selv at tonse mere ind i rampelyset.

Vi skal lade være med at nøjes. Vi skal lade være med at affinde os med at, ”vi er jo bare en lille sportsgren. Vi skal være glade for at de overhovedet gider…” NEJ! SATANEDEME! Dansk motocross er større end de tror, og også større end vi selv somme tider tror. Der kommer ikke straks fokus på os, hvis vi sætter os og venter. Vi skal tro på . Medierne lever af nyheder. Vi skal have dem til at indse, at der er langt større nyhedsværdi i dybdegående historier om kørere, teams og serier, end deres gængse ”dagens-sportsgren”-journalistisk.

Kræv noget. Og vær sikker på, at vores sport er det værd! For det er den!

Hatten af for alle jer, der pukler og tonser på, for at bringe verdens bedste sportsgren længere ud, end bare til kanten af ryttergården.

(Hvis du sidder og tænker, ”ej, vi kan slet ikke tænke sådan, det kan vi ikke tillade os,” og/eller, ”men sådan er det jo bare, desværre,” så er det lige dig vi snakker til.)