top of page

- Synes det gik rigtig godt

Der venter Nicolai Skovbjerg en ordentlig mundfuld på 450'eren, når verdens bedste venter på Matterley Basin i næste måned, men at det danske stjernefrø er et bæst, med en benhård mentalitet, kan ingen være i tvivl om. Især ikke efter 450-debuten i Randers i søndags, hvor det blev til to heatsejre - og det kun en uge inden det voldsomme styrt i Jauer til ADAC MX Masters. Vi fik lige en update fra Nicolai, ovenpå på en imponerende præstation.


Nicolai Skovbjerg: "Til sidste DM-afdeling valgte jeg at køre på 450’eren, som jeg skal køre MXoN på, da titlen var i hus i MX2. Jeg synes det gik rigtig godt, når man tænker på at jeg havde kørt 40 minutter på den store cykel inden søndag. Jeg bøvlede lidt i kvalen', men heatene gik mere min vej: Fornuftige starter og god fart førte til 2 heatsejre med et godt gap. Superheatet var en anden historie, med en dårlig start og en del smerter i skulderen, så der måtte jeg takke af med en andenplads. Hele dagen kørte jeg med et blåt - eller nærmere lilla lår - og en rigtig øm skulder, der kun blev værre i løbet af dagen, dog har jeg været rigtig heldig og må ikke brokke mig over at jeg ikke brækkede noget i Jauer sidste weekend! Nu er det en uge fri og så må vi se om jeg kun fokuserer på 450’eren resten af sæsonen."


Foto: Elisabeth Juulsgaard

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page