top of page

Sæsonen slut for Simon Mathiasen


Det er ikke længe siden vi havde en snak med Simon Mathiasen, der leverede karrierens bedste til seneste afdeling af DM i Svendborg, og derfor så frem mod resten af sæsonen. Sådan skulle det dog imidlertid ikke gå ... Simon har nemlig desværre pådraget sig en skade, der ser ud til at sætte ham på sidelinjen i resten af sæsonen. Han fortæller selv lidt mere her.


Simon Mathiasen: "Jeg var ude at træne på Korskro for 2 uger siden. Desværre endte træningen lidt tidligere end planlagt, da jeg gik forover på et hop. Jeg ved ikke hvad der skete på opkørslen, men pludselig gik crosseren forover og jeg sprang af i luften. Med det samme kunne jeg mærke er der var noget galt med skulder/kraveben. Vi troede i starten skulderen var gået af led, men det viste sig at det var kravebenet der sad så højt, og altså ikke skulderen, der var noget galt med. Jeg har revet alle ledbånd og lidt andet over, som holder kravebenet på skulderen. Det betød at jeg dagen efter måtte under kniven og have sat kravebenet fast på skulderen igen. Ledbåndene er 6-12 uger om at hele og det betyder derfor også at jeg desværre nok er ude resten af sæsonen. Så det er satme noget som niver lidt, især nu hvor jeg lige havde fået god fart i cyklen. Men der er ikke andet for end at give det tid, og så forhåbentlig komme tilbage for fuld rulle i 2024."


Foto: Elisabeth Juulsgaard / BJ Photo

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page