top of page

Team Frankrig udtaget til MXoN!

Det er altid et tilløbsstykke når Team Frankrig skal udtages til Motocross of Nations, og meldingen bliver som regel afventet i spænding. Mest fordi der altid er noget spændende og overraskende over opstillingen, fra en af de nationer der 100% kommer til at kæmpe med om trofæet. Og i dag er der så sat navne på holdet.


Som man måske kunne have forventet, så bliver det Romain Febvre i MXGP-klassen, og Tom Vialle i MX2-klassen. Og det overraskende? Det er at Maxime Renaux er på i Open-klassen. For bare et par måneder siden, lod det til at han ville sidde ude med sin skade næsten til sæsonens ende, men med den her melding, kommer samtidig beskeden om at han er klar igen. Hans navn står på startlisten i Schweiz den kommende weekend, og på sine sociale medier fortæller Renaux, at han er klar til comeback! En herlig nyhed for Yamaha og os der ser på.


Så igen et fransk hold med et interessant twist - OG som kommer til at være et solidt bud på et podie - måske endnu en sejr - hvis de kommer i stærkeste form.


Forhåbentlig bliver det danske hold også snart meldt ud - formodentlig efter GP'et i Schweiz. For ja, Danmark sender et hold til Matterley Basin.


Et par nationer yderligere har desuden meldt deres hold ud. Tjekkiet sender Petr Polak, Julius Mikula og Jakub Teresak. Mens Irland sender Martin Barr, Cole McCollough og Jason Meara.


Foto: Infront Moto Racing 2024 @ M. Zanzani

MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page