Triumph afslører deres 450'er, med RC4 special version
Der har længe floreret mange rygter om Triumphs 450-projekt, og at det ikke var helt så langt fremme som man fra fabrikkens side havde håbet på - især når det kom til en fabriksindsats i VM/AMA næste år. Nu er nogle af de rygter så skudt til hjørne - i hvert fald de rygter, der gik på at cyklen slet ikke eksisterede endnu. I dag har man nemlig afsløret 450'eren, som i første omgang bliver lanceret som en Ricky Carmichael special version, med lidt ekstra features. Se alle features i videoen herunder. Samtidig er der også kommet priser på i pund, og det er godt at se, at man trods alt har udviklet en cykel og føler sig klar til at skyde den afsted, når nu 250'eren har været så stor en succes.
At man vælger at præsentere en special version af cyklen - ikke den standard forbrugerversion, som det første, vidner om at man nok har haft travlt fra Triumphs side, hvis I vil høre vores dybeste kig i spåkuglen. Med 250'eren sørgede man for at have fabriksteams at bygge lanceringen op omkring, og vi gætter på, at man gerne ville have gjort det samme her, hvis man havde haft muligheden. Så hvorvidt det her betyder at Mikkel Haarup får muligheden for at skrive kontrakt med Triumph i MXGP-klassen til næste år, er nok noget tvivlsomt. Man skal nok ikke 100% stille humøret efter at de når det, hvis man ikke skal blive alt for skuffet. Meeeen, man har jo altid lov at håbe!