Vitus Horsebøg sørgede for Dannebrog på podiet i Frankrig
GP'et i Frankrig i den netop forgangne weekend, markerede samtidig starten på årets MXE-serie, hvor de små hjul skulle i aktion - og hvor danske Vitus Horsebøg igen var blandt deltagerne. Og det endte som en fremragende weekend for den lille dansker, der kunne tage tredjepladsen over weekenden, og derfor sørgede for at Danmark kom op over podiet på St. Jean d'Angely. Det blev vi selvfølgelig nødt til at høre lidt mere om, for den unge mand vil have mere!
Vitus Horsebøg: "Det har været en rigtig god weekend til første afdeling af MXE i Frankrig! I tidskval' blev jeg nummer 5 og det var jeg fint tilfreds med. Mit mål i weekenden var at komme på podiet, så jeg vidste jeg skulle finde nogle sekunder og linjer så det kunne lykkes. I første heat blev jeg nummer 4, hvilket jeg ikke var helt tilfreds med og jeg vidste jeg skulle gøre det bedre i andet heat, hvis jeg skulle lykkes med mit mål om at komme på podiet. I andet blev heat blev jeg nummer 3 og derfor samlet 3'er. Jeg kørte stabilt uden at tage for store chancer - alt i alt en god weekend på en fed bane og der er ingen tvivl om podiet også er målet til anden afdeling af MXE i Tyskland om 2 uger!"
Foto: Infront Moto Racing 2024 @ M. Zanzani