top of page

VM afsluttet med et brag i Spanien - Haarup historisk


VM-finalen blev akkurat det drama man kunne have håbet på, da der skulle krones mestre på Castilla la Mancha i Spanien, hvor Mikkel Haarup samtidig havde chancen for at skrive endnu en linje om sig selv ind i de danske motocross-historiebøger.


MX2

Men for at sikre sin samlede femteplads skulle Mikkel lige sørge for at holde sit forspring til Andrea Adamo. Og den mission lykkedes, med to solide og klogt kørte heat, der gav en sjetteplads i GP'et, men hvad vigtigere var, også gjorde Mikkel til den kun tredje dansker nogensinde, der har kørt en samlet top 5 hjem i MXGP/MX2 og seriernes forgængere gennem tiderne. Super flot bedrift af det danske es, der samtidig slog fast, hvor god en cykel Triumph faktisk har bygget. Sejren på dagen tog Lucas Coenen sig dog af, i overlegen stil, hvilket slog hans bronzemedalje fast, mens Kay de Wolf med en andenplads i andet heat, kunne tage sin første VM-titel. En fabelagtig sæson for Rasmus Krogh Jørgensen og resten af Nestaan Husqvarna. Simon Längenfelder tog sig af bronzemedaljen. William Kleemann kørte et fint første heat med en 15. plads, men et styrt i andet heat kastede desværre grus i maskineriet for William. Oscar Brix sluttede sin første VM-sæson af med point i begge heat, med en 18. plads i andet heat som højdepunktet.


Resultat, GP Spanien:

1 Lucas Coenen - Husqvarna

2 Andrea Adamo - KTM

3 Thibault Benistant - Yamaha

4 Kay de Wolf - Husqvarna

5 Simon Längenfelder - Gasgas

6 Mikkel Haarup - Triumph

7 Ferruccio Zanchi - Honda

8 Quentin Prugnieres - Kawasaki

9 Oriol Oliver - KTM

10 Karlis Reisulis - Yamaha

19 William Kleemann - KTM

20 Oscar Brix - KTM


VM MX2 2024:

1 Kay de Wolf

2 Lucas Coenen

3 Simon Längenfelder

4 Liam Everts

5 Mikkel Haarup

33 William Kleemann

50 Oscar Brix

52 Nicolai Skovbjerg

61 Mads Fredsøe


MXGP

Jorge Prado var 9 point i front inden dagens to heat og havde en god fordel i forhold til mesterskabet, og da spanieren tog starten i første heat - og Tim Gajser ikke kunne indhente ham på andenpladsen, så var der lagt op til et noget mere roligt andet heat. Og det startede da også som det første. Prado skød frem i front, men denne her gang havde han Jeffrey Herlings i hælene, og det var lige ved at udvikle sig til drama, da Prado næsten måtte i jorden i kampens hede. Han reddede den dog og cruisede sin fjerde VM-titel hjem derfra. Kaos brød ud da han kørte over stregen og alle de spanske tilhængere væltede ind på banen. Som en ekstra ting vandt Prado også stadig GP'et og så kunne festen ellers brage ud i aftenrøden. Gajser tog andenpladsen på dagen, da Jeffrey Herlings pådrog sin en straf i første heat for at skære banen - som han brokkede sig højlydt over efterfølgende - og som kostede GP-sejren. Nikolaj Skovgaard sluttede sin VM-sæson med point i andet heat.


Resultat, GP Spanien:

1 Jorge Prado - Gasgas

2 Tim Gajser - Honda

3 Jeffrey Herlings - KTM

4 Romain Febvre - Kawasaki

5 Jeremy Seewer - Kawasaki

6 Valentin Guillod - Honda

7 Alberto Forato - Honda

8 Glenn Coldenhoff - Fantic

9 Maxime Renaux - Yamaha

10 Jan Pancar - KTM

22 Nikolaj Skovgaard - KTM


VM MXGP 2024:

1 Jorge Prado

2 Tim Gajser

3 Jeffrey Herlings

4 Jeremy Seewer

5 Romain Febvre

71 Nikolaj Skovgaard


EMX250

Mads Fredsøe skulle bruge et godt resultat i dag for at køre sig op i den samlede top 10, og det danske stjernefrø leverede lige netop det! En ottendeplads gav en samlet sjetteplads i GP'et, og skød Mads op på en samlet 9. plads i sin første sæson på 250'eren. Titlen tog franske Mathias Valin allerede i går, og han satte trumf på ved også at vinde GP'et. I det hele taget har danskerne vist flotte takter i EM i år, og Lucas Søndergaard sluttede da også af med lidt point i andet heat i Spanien - hans første i år.


EMX250 2024:

1 Mathis Valin

2 Valerio Lata

3 Cas Valk

9 Mads Fredsøe

17 Nicolai Skovbjerg

18 Magnus Smith

64 Lucas Søndergaard


EMX125

Der kom ned til det sidste heat at finde en vinder af titlen, men til slut så var det ungarske Noel Zanocz der var stærkest. Ungareren tog andenpladsen i heatet og det var nok til at gøre ham til den første Europamester fra Ungarn nogensinde. Hollandske Gyan Doensen måtte nøjes med sølvet, mens Zanocz også kunne nyde at han samtidig vandt GP'et.


EMX125 2024:

1 Noel Zanocz

2 Gyan Doensen

3 Simone Mancini


Find alle resultater og samlede stillinger her: https://results.mxgp.com/mxgp/standings.aspx


Foto: Ray Archer

Comments


MX-Indexbanner.jpg
banner-2022.gif
Onegripper Logo - Vertical - WhiteBlack_
Facebook Nyheder
bottom of page